11-årige Emilia Henningsen er med i seniorernes eliterække ved Furesø Open.

Emilia Henningsen får debut som seniorspiller i forbindelse med landets største tennisfest, Furesø Open.
Hareskov-Værløse Tennisklub arrangerer landets største tennisfest, Furesø Open, i den første uge af sommerferien. Det er rækker fra de alleryngste årgange over de bedste seniorspillere og til plus 75.
Det helt særlige ved turneringen er, at de allerbedste spiller side om side med motionisterne og de yngste tennisspillere.
Sidste år opstod der er en pudsig situation, da tre generationer af Familien Nørby spillede på baner ved siden af hinanden på samme tid. Frans Nørby, Mikkel Nørby og Sommer Nørby illustrerede på denne vis formålet med turneringen.
I år har plus 500 spillere har tilmeldt sig tennisfesten på det smukke anlæg ved Ll. Værløsevej.
Blandt deltagerne finder man 11-årige Emilia Henningsen. Hun er dansk mester for U12-spillere og kommer med en frisk turneringssejr fra Trieste i Italien. Men Emilia skal ikke spille U12 i Furesø Open.
Emilia har fået et wildcard til seniorernes eliteturnering. Her møder hun en spiller fra kvalifikationen i første runde.
Kvindernes turnering er stærk i år. Den tidligere DM-finalist Vilma Krebs Hyllested og nummer seks på den danske rangliste Sarafina Olivia Hansen er på papiret de stærkeste, men de udfordres ikke kun af Emilia men også af HVTs 14-årige tvillinger Anna og Emma Brandt Schultz samt sidste års vinder, Olivia Thiemke, også fra HVT.
Hos mændene er den forsvarende mester Henrik Heise Korsgaard tilbage, men udfordres af Rasmus Hembo Mathiasen, Nikolaj Katic og mange flere.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest