Af Sven Christophersen (C) Kandidat til kommunalvalget for Konservative
Man undrer sig mange gange over, hvordan Furesøs økonomi bliver forvaltet. Sidste år jublede man over, at kommunens overskud var på 75 millioner kroner. Efter et par måneder var det beløb pludselig et underskud.
I år forlød det, at der skulle spares, derfor blev der skåret ned på institutionernes åbningstid. Derudover fjernede man støtten til bådfarten og Skovhuset.
Nu er der kommunalvalg, så borgmesterpartiet vifter med valgflæsket og fortæller, at nu skal der ikke længere skæres ned på åbningstiderne i institutionerne, og at Skovhuset måske kan åbne til næste år.
Og så har man anskaffet en valgbus til 150.000 kroner, og det skønt, at man har måttet låne penge for at betale gæld.
Noget tyder på, at der ikke er styr på økonomien, men at man vil gøre alt for at bevare magten.
Den ustabile magt må brydes, fornuftige folk må tage over, så vi får orden på økonomien.
Et systemskifte er derfor yderst nødvendigt!







