Af Jane Lindum, Formand for Furesø Agenda 21.
Det, der kaldes Earth Overshoot-Day – men som burde hedde jordens MINUS-overskuds-dag
betegner den dag i kalenderåret, hvor jordens befolkning har forbrugt den mængde ressourcer, som vores planet kan gendanne på et år. Og det burde jo være 31. december.
Men i 2025 er det allerede 7. maj, at alle jordens mennesker tilsammen har brugt alle de vækster, som kan genskabes i løbet af et år.
Danmark ligger oven i købet på 11.pladsen af de lande, som belaster regnskabet allermest. Den danske Minus-overskudsdag falder i år onsdag 19. marts – dagen før jævndøgn.
Sagt med andre ord: Vores samlede ¨økologiske fodaftryk¨ kræver faktisk mere end jordens dyrkbare areal kan levere. Der bliver mindre og mindre tilbage til den vilde natur, og det meste af den jord, som vi dyrker traditionelt, er udpint, dvs. vi har brugt/udledt al kulstoffet. De fleste af vores hverdagshandlinger er med til at forværre klimasituationen: når vi dyrker og tilbereder vores mad, bruger træ til tømmer, når vi bygger huse, og når vi producerer elektricitet, så udleder vi kulstof. Foruden alt det CO2, som vi udleder ved transport og overforbrug af tøj og andre ting.
Der er imidlertid en vej ud af denne elendighed: Vi skal derhen, hvor alt hvad vi foretager os, bidrager til at regenerere naturressourcerne og lagre kulstof i jorden. Det kræver en omlægning af vores landbrugssystemer til skovhaver og skovlandbrug – og her kan alle vi haveejere jo også være med! Vi kan i hvert fald begynde at snuse til begrebet permakultur.
Permakulturlandbrug og -havebrug har naturens egne økosystemer som model, og er derfor langt mere omfattende end økologisk landbrug, der hovedsagelig leverer étårige afgrøder. I permakultur bruger man så vidt muligt flerårige urter og grønsager, buske og træer, hvilket reducerer arbejdsbyrden, og giver en mere naturlig og ubearbejdet jord. Det kræver godt nok en omstilling til en lidt anden livsstil – for eksempel at man aktivt vælger at købe permakultur-produkter, organiserer fælles indkøb og aktivt undlader at udskifte ting, som kan repareres.
Der er meget der skal læres, men en god begyndelse er at læse bogen om Permakultur, der er skrevet af Mira Illeris og Esben Schultz, hvorfra inspirationen til denne korte indledning stammer.
Jeg købte bogen i november 2024, i forbindelse med Furesø Miljøråds åbne borgermøde, der formede sig som en filmforevisning i Værløse Biograf af Isabelle Denaros inspirerende dokumentar ”Landbrugets Natur”. Besøg www.permakulturgaarden.dk hvor der er kontaktoplysninger og også ledige pladser på årets kurser.
Permakultur er dét, der skal til, for at regenerere naturressourcerne og modvirke de klimaforandringer, som er godt på vej til at kaste verden ud i en katastrofal situation. Med permakultur kan man i løbet af en forholdsvis kort årrække opnå – ikke blot et CO2-neutralt samfund, men ligefrem et samfund, der direkte modvirker klimaforandringerne ved at lagre kulstof, så jorden igen bliver modstandsdygtig og sund. Og der er masser af unge mennesker der allerede er i gang.
