
”Radical – en klasse for sig” vandt publikumsprisen ved Sundance Film Festival. Nu vises den i Værløse Bio.
Der skal være noget enhver smag. De skønne børnefilm, de hæsblæsende actionfilm, de hjertevarmende film og så de udenlandske filmperler.
Nu har biodirektør Tine Kirkeballe fundet endnu en lille filmperle. Det er ”Radical – en klasse for sig”.
Filmen er baseret på en sand historie, der udspiller sig i en mexicansk grænseby, hvor en idealistisk lærer (Eugenio Derbez) vil gøre en forskel. I en by præget af problemer som vold og korruption, udvikler han en ny radikal og spændende måde at undervise på. Med sin kreativitet og vilje til at hjælpe, forsøger han at vække elevernes nysgerrighed og frigøre deres skjulte potentiale – og måske endda opdage deres genialitet. En hjertevarm historie om håb, mod og forandring.
Filmen har fået flotte anmeldelser i ind- og udland, men vigtigst af alt, så udpede publikum ved Sundance Film Festival 2023 den til Festivalens Favoritfilm blandt mere end 100 spillefilm og 64 deltagende kortfilm.