Bundsvej fra Kirke Værløse til rundkørslen ved Ganløse er en ældre sag. Der er solide beviser på, at vejen har været brugt siden oldtiden. En slags udløber af Vandskelsvejen, som løber over Flyvestation Værløse og drejer skarpt ned mod den vestlige ende af Farum Sø.
Bundsåen løber under Bundsvej ved Bundsbroen og Bundsbrohus. Bundsåen danner grænsen mellem Egedal og Furesø Kommuner og løber videre igennem Ganløsedalen og munder ud i Værebro Å ved Knardrup.
I 1993 blev den gamle Bundsbro fra 1772 revet ned, fordi vejen skulle udvides. Her valgte Stenløse Kommune at gøre noget fornuftigt. De gamle granitsten blev genbrugt som vejpæle på cykelstien op af bakken. Det er et smukt syn. Man kan endda se huller i stenene. Det er i disse huller, at træbjælkerne har hvilet.
I stenen nærmest Bundsåen står der tallene 1772. Det er den gamles bro datering.
Der kendes mange eksempler på lignende broer fra denne periode. Det var en tid med store fremskridt og forandringer for landbosamfundet. Forbedringen af vejforholdene var kun en detalje.
Bundsbroen blev genbrugt
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest