Klimabevægelsen Furesø arrangerer fællesspisning i Satelitten den 23. april kl. 18 til 20.
Middelhavsbuffet på klimavenlig facon.
Det er menuen, når Klimabevægelsen Furesø inviterer til fællesspisning i Satelitten torsdag den 23. april kl. 18 til 20. Det sker i anledning af den Nationale klimahandledag.
– Kom og prøv nogle nye, smagfulde og nemme retter. På buffeten vil der være et udvalg af velsmagende klimavenlige retter, som du efterfølgende nemt kan lave. Du kan få nogle af opskrifterne til inspiration, lyder det fra Klimabevægelsen Furesø, som har valgt at præsentere noget mad, der er nemt at lave, og som hverken kræver mange forberedelser eller et hav af ingredienser.
– Der vil både være noget, som er tilberedt i ovnen, andet der er kogt i gryde og spændende friske salater og dip. Vi slutter med lidt kage og kaffe/te. Vi vil også sørge for lidt underholdning undervejs, lyder det i en pressemeddelelse fra Klimabevægelsen Furesø.
Kom alene, tag en ven eller familien med. Kom og mød nogle andre lokale borgere til en hyggelig fællesspisning.
Det koster kun 50 kr. pr. voksen og er gratis for børn under 12 år.
Arrangementet er økonomisk støttet af Kvickly Værløse.
Tilmelding skal ske seneste den 14. april ved indbetaling til MobilePay nr. 51 89 16 76 (Ursula). Skriv gerne antal børn og voksne af hensyn til vores planlægning.







