
Nordsjællands Politi fortæller i politirapporten den 18. marts om følgende:
Stjal lamper på Flyvestationen
Mellem klokken 02.11 og 04.21 natten til søndag er der stjålet diverse lamper til filmproduktion fra Filmstationen på Filmtorvet. Tyven har forceret et hegn og fjernet en rude i bygningen for at skaffe sig adgang. Tyveriet blev anmeldt klokken 07.26.
Stjal strømper fra Coop365
En 19-årig mand fra Farum stjal søndag eftermiddag omkring klokken 17 to pakker strømper i Coop365. Manden blev sigtet for forholdet.
Kvinde skabte uro og uorden, Kgs. Lyngby
En 58-årig kvinde uden fast adresse skabte søndag aften omkring klokken 19.45 så meget uro og uorden ved Kinopalæet, at politiet blev tilkaldt. En patrulje kørte til stedet, hvor den 58-årige havde spyttet efter og taget fat i forbipasserende og tog en alvorssnak med hende, inden hun blev sendt væk.