Prøv en anderledes læsekreds på Farum Bibliotek

Guidet fælleslæsning er en åben læsekreds, hvor man ikke selv skal læse noget på forhånd. Det foregår ved at en læseguide læser en novelle højt. Du skal altså ikke selv læse eller forberede noget hjemmefra, men blot nyde, lytte, opleve og måske blive klogere. Der bliver holdt pauser undervejs, hvor alle kan byde ind med, hvad de synes, er interessant. På den måde opstår der nye emner og spændende vinkler, der udvider den fælles oplevelse.
Guidet fælleslæsning har vundet stor udbredelse de senere år og finder efterhånden sted på de fleste folkebiblioteker. Guidet fælleslæsning er en fællesskabsorienteret læsekreds, der kombinerer højtlæsning, samtale og samvær under vejledning af en læseguide. Målet er at skabe en fælles oplevelse gennem samtale og refleksion. Guiden hjælper gruppen med at åbne teksten op ved at stille spørgsmål og invitere til diskussion, og deltagerne opfordres til at dele deres egne fortolkninger.

Datoer
Guidet fælleslæsning med Pernille er fire onsdage i marts: Den 5., 12., 19. og 26. marts i tidsrummet 14.00 – 15.30
Guidet fælleslæsning med Rikke er onsdage én gang om måneden den. 9. april., 14. maj., og 11. juni i tidsrummet 16.30-18.00
Alle gange foregår det på Farum Bibliotek. Deltagelse er gratis, og man kan nøjes med at komme de datoer, der passer en. Der er plads til 10 deltagere, så billetter er nødvendige.
Billetter på furbib.dk

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder