Se billederne: Farum Kulturhus åbnede udstilling

Lars Verdich holdt åbningstalen for Jan Graus Sørensen og Dorte Jensen.

Det var en af de helt store lørdage i Farum Kulturhus. Koncert, teater og fernisering på udstillingen med værker af maler Jan Graus Sørensen og keramiker Dorte Jensen i Galleriet.
Lars Verdich åbnede udstillingen med en tale og kurator Liselotte Dyhr overrakte blomster til kunstnerne, som stod klar til en snak med gæsterne.
Jan Graus Sørensen er kendt for at have en abstrakt og ekspressiv stil med stærke farver og dynamiske former. Hans billeder har masser af bevægelse og energi, samtidig med at de også kan være dybt personlige og følelsesmæssige. Man bliver simpelthen glad af at kikke på hans billeder.
Dorte Jensen brænder sin keramik som enten stentøj, raku eller ved pit firing. Undervejs udforsker hun form og udtryk ved brug af mulighederne i teknikker og glasur.
Udstillingen kan beskues i Galleriet frem til den 14. januar.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest