12-årig alvorligt skadet i ulykke med el-løbehjul

Politiet var torsdag ved 20-tiden ved Shell-tanken for at optage rapport om den voldsomme ulykke.

En 12-årig dreng havde store smerter og blev kørt på hospitalet efter en voldsom ulykke ved Shell-tanken på Kirke Værløsevej. Han kørte imod færdselsretningen på cykelstien og ramte ind i en bil.
Af Mikkel Kjølby
Politi og ambulance kom torsdag aften til Kirke Værløsevej i Værløse, hvor der var sket en alvorlig færdselsulykke.
En 12-årig dreng blev kørt på hospitalet. Nordsjællands Politi har ikke yderligere oplysninger om hans tilstand.
– En hollandsk mand og hans hustru tankede torsdag aften klokken 19.13 deres bil på en tankstation i Værløse. Da de kører fra tankstationen og føreren, en 34-årig mand, orienterer sig om trafikken på vejen før fremkørsel, bliver bilen ramt på højre side af et elløbehjul, som kører mod færdselsretningen på cykelstien, skriver Nordsjællands Politi om ulykken.
Det hollandske par var uden skyld i ulykken. Flere vidner beretter, at den 12-årige kørte imod færdselsretningen.
– Ifølge flere vidner kørte den 12-årige mod færdselsretningen på cykelstien og muligvis også uden lys, da han kørte ind i siden på den hollandske bil, som holdt stille, lyder det fra Nordsjælland Politi.
En lokal borger kom forbi efter ulykken og tog sig af den tilskadekomne dreng, indtil der kom en akutbil. Hun fik også fjernet en gruppe unge fra kørebanen.
Ifølge hende var drengen i store smerter, og de udenlandske turister var fortvivlede over ulykken, som skete lige i skumringen.

Regler for kørsel på el-løbehjul
Det er lovpligtigt at bruge cykelhjelm. Bøden for at køre uden cykelhjelm er 1.500 kr.
Du skal være fyldt 15 år – ellers skal du følges med en voksen.
Der må kun være én person på løbehjulet
Hastighedsgrænsen er 20 km/t – og det må ikke være muligt at indstille det til at køre hurtigere.
Politiet kan konfiskere ulovlige el-løbehjul
Du skal følge cykelreglerne
Du skal have lys på hele døgnet
Promillegrænsen er 0,5
Løbehjulet må maksimalt veje 25 kilo (vejer det mere, kan det i øvrigt ofte køre hurtigere)

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *