I disse dage får udsatte borgere et læs sund mad ind af døren. Fontænehuset i Værløse har fået 12 paller med frugt, grønt og mad fra Mammutmarchens overskudslager.
Af Mikkel Kjølby
Mammutmarchen blev afviklet lørdag den 2, maj og fik som altid igennem Furesø Kommune. Denne gang også forbi Flyvestation Værløse.
Siden 2023 har Fontænehuset i Værløse fået resterne. Alt det som deltagerne ikke fik spist og drukket. Det sker to gange om året. I 2026 bliver det hele tre gange.
– I år kunne de ikke selv komme forbi Fontænehuset med lageret, så vi sendte 11 frivillige ud til Flyvestation Værløse, hvor de fik 12 paller med frugt, grønt og kager med tilbage, fortæller Helle Kronborg, leder af Fontænehuset Furesø.
Alt den mad kan brugerne af Fontænehuset ikke selv fortære, så det fordeles til værdigt trængende.
– Vi er begyndt at omdele til socialpsykiatrien, bosteder, institutioner og sårbare i og omkring Furesø kommune, lyder det fra Helle Kronborg og understreger.
– Vi er dybt taknemmelige.







