Otte kvindelige kunstnere sætter fokus på ulighed i kunsten – og inviterer til en sanselig og tankevækkende fernisering i GangGalleriet i Faru Kulturhus Lørdag den 22. august
Er der ligestilling i kunsten?
Det spørgsmål danner rammen om en ny udstilling, hvor otte professionelle kvindelige kunstnere går sammen om at udfordre gamle forestillinger og skabe ny dialog.
Trods øget fokus er kvindelige kunstnere stadig markant underrepræsenterede, og mange oplever fortsat at blive undervurderet eller reduceret til “det feminine” i stedet for det kunstneriske. Med denne udstilling sætter kunstnergruppen fokus på netop dét – med både alvor, kant og humor.
Fernisering med kunst, nærvær og dialog
Publikum inviteres til en stemningsfuld fernisering, hvor man kan møde alle 8 kunstnere personligt, opleve værker, der spænder fra det poetiske til det provokerende og tage del i en samtale om kunst, køn og anerkendelse
-Udstillingen er ikke en “kvinder mod mænd”-fortælling – men en åben, nysgerrig og kærlig undersøgelse af, hvordan vi ser og værdisætter kunst i dag, fortæller Liselotte Dyhr, kurator i Farum Kulturhus.
Kunst med kant – og et strejf af humor
Gennem malerier, installationer og parafraser arbejder kunstnerne med både nutid og fortid. Nogle værker udfordrer, andre får os til at grine – og nogle tager det feminine helt ud af rammen og ud i rummet.
Fælles for alle 8 er en ambition om at skabe bevægelse:
-Der sker ingenting uden dialog. Vi håber at sætte ringe i vandet – og måske rykke en smule ved vores forestillinger, lyder det fra kunstnerne Lea Peters, Christina Dentov Clark, Rikke Stiig, Lisette Mitsopoulou Winther, Sidse Friis Laursen, Helle Borg Hansen, Malene Heyde Stubbæk og Sisse Fog Odgaard
Det bliver en fernisering med kant, nærvær og masser af stof til eftertanke – og garanti for, at det ikke bliver kedeligt.
Efter åbningen spiller Lea og Charles hygge-jazz i udstillingen / GangGalleriet







