Hareskov-Værløse Tennisklubs 14-årige talent Anna Brandt Schultz er for alvor kommet i gang med at spille internationale turneringer.
I denne uge gik turen til Fair Play Tennisklub i Malmö, hvor der blev spillet en J60 ITF U18-turnering.
Anna Brand Schultz lagde ud med en sikker sejr over en svensk spiller, men så lignede det exit i anden runde, hvor den to år ældre lettiske spiller Odeta Panasa var favorit. Anna Brandt Schultz vandt dog kampen med 6-4, 7-5.
I kvartfinalen blev svenske Antonina Czeska dog for stærk.
I damedouble spillede Anna sammen med svenske Louise Ternström. Også her gik det overraskende godt med en sejr over Odeta Panase og Ester Gonosova med 10-8 i matchtiebreak.
I semifinalen var parret igen tæt på at overraske, da de tvang Antonina Czeska og en spiller fra Laos ud i match tiebreak, som dog blev tabt med 6-10. Begge modstanderne er en del år ældre og i top 500 på junior verdensranglisten for spillere under 18 år.
14-årige Anna overraskede i Malmö
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest