Sent torsdag aften mistede en 19-årig mand herredømmet over sin bil. Den kørte ind i en cykeloverdækning ved busstoppestedet på Bavnestedet.
Af Mikkel Kjølby
En totalskadet bil. En ødelagt cykeloverdækning og smadrede cykler. Men ingen personskade.
Det er resultatet af et færdselsuheld på Fiskebækvej torsdag kl. 22.54.
Ifølge Nordsjællands Politi var der tale om en 19-årig mand, som kom kørende mod nordøst i retning mod Farum.
Lige ved chikanen og fodgængerovergangen mistede han herredømmet over sin bil. Den drejede ud til højre mod busstoppestedet og ramte ind i cykeloverdækningen.
Ifølge politiet er der ingen meldinger om personskade, men den 19-årige blev kørt til kontrol på Herlev Hospital efter uheldet.







