Efter ti år som formand og samlet set 13 år i bestyrelsen finder Jim Midjord tiden moden til, at der skal nye kræfter til. Han genopstiller ikke som formand ved generalforsamlingen den 26. februar.
– Jeg har tumlet med tanken om at stoppe som formand i et stykke tid. Det har været vanskeligere at finde motivationen. Nu er det tid til, at der kommer friske kræfter og nye øjne til, siger Jim Midjord.
Jim er født ind i klubbens. Hans far Keld var i mange år formand, og er den dag i dag næstformand efter mere end 40 år i bestyrelsen.
Jim Midjord startede som formand for en velfungerende klub med 450 medlemmer. Ved den seneste medlemsopgørelse var klubben vokset til det dobbelte med 900 medlemmer, heraf 800 aktive. Det skyldes vækst i alle afdelinger, men ikke mindst at der i dag er 300 kvindelige fodboldspillere i Hareskov IF.
– Vi har fået sat pigeafdelingen i system. Vi er lykkedes med at starte nye årgange op hvert år og nu har vi hold i alle årgange på pigesiden, fortæller Jim Midjord, som agter at fortsætte som træner i pigeafdelingen, hvor han i dag har U10-erne.
Det lykkedes også at få en kunstgræsbane på Månedalen. Det var Jims største mål, da han startede som formand. Næsten 20 år efter Nick Allentoft første gang fik det med på det kommunale budget, blev banen indviet for tre år siden.
– Kunstgræsbanen er med til at fremtidssikre klubben. Det er en klub med mange medlemmer, gode faciliteter og en stærk bestyrelse, siger Jim Midjord.
Markant idrætsleder takker af
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest