Liberal Alliance drog sejrrigt gennem Danmark ved Skolevalg 24, men ikke i Furesø Kommune.
Her tog Venstre sejren med 35 procent af stemmerne. Liberal Alliance fik 19,2. Socialdemokratiet snuppede 11 procent, Radikale Venstre 8,8.
Venstres gruppeformand i Furesø Byråd, Jesper Larsen, jubler over resultatet.
– Det lover godt for fremtiden, at de unge kan se sig selv i den ansvarlige, borgerlige, liberale politik, siger Jesper Larsen.
Det er de lokale unge fra VU Furesø, som har været rundt på skolerne og præsentere Venstres politik.
– Det er et dejligt resultat. Ikke mindst fordi vores egne VU´ere har været ude på skolerne. Vi er glade og beærede over, at deres anstrengelser har givet resultat, forklarer Jesper Larsen.
Venstres resultat blev grundlagt på Søndersøskolen, hvor det blev til 57 procent samt på Marie Kruses Skole med 42,6 procent.
En række skoler har endnu ikke registreret et resultat.
Overraskende vinder af Skolevalget i Furesø
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest