Store lakridsoplevelser i Påsken

Eva Vedel inviterer til en orivat lakridssmagning rundt om spisebordet med maks. 12 deltagere.

Lakridsildsjælen Eva Vedel har kun lige fået armene ned ovenpå en velafviklet Lakridsfestival i Haaning Collection, før hun kaster sig over nye lakridseventyr.
Eva Vedel inviterer til privat lakridssmagning, langfredag den 29. marts og lørdag den 30. marts – begge dage 11.00 til 12.30 på Birkevang 10 i Hareskovby.
– Sidste år lavede jeg en privat smagning i efterårsferien. Det gik rigtigt godt og jeg lovede at gøre det igen, siger Eva Vedel.
– Det bliver en lille eksklusiv smagning for max. 12 personer, hvor vi dels smager på de forskellige typer rålakrids, bliver klogere på hele rejsen fra lakridsrod til færdigt produkt og hører lidt om lakridsens historie. Vi smager på sødt og salt, varmt og koldt og giver points til de udvalgte produkter med smagen af lakrids. Og alle aldre kan være med, fortæller Eva Vedel.
Deltagelse kræver tilmelding via sms på 21207585. Pris pr. person er 200 kr. Der følger en goodie-bag med.
For dem som ikke får plads til de private smagninger, er der andre muligheder.
Eva Vedel holder åbent i Pop Up Lakrids Awardbutikken, Birkevang 10, på søndag den 17/3 og lørdag den 23/3 kl. 10-14.
– Jeg byder på varm lakridste og smagsprøver på det sorte guld og hvor man kan købe årets Award-boks med vinderne og udvalgte favoritter i The Liquorice Taste Award 2024, lyder det fra Eva Vedel.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest