Journalist og cykelguide John Mynderup drager ud på sæsonens første cykeltur med Laketours tirsdag den 2. april kl. 10 med start fra Værløse Station. Turen er gratis.
Turen går rundt om Søndersø og ind på Flyvestation Værløse. Den er på 12 kilometer.
På turen kommer man til at høre om mordet på kniplingekræmmeren, tipvognssporet til grusgraven ved Søndersø, træbåden fra Stenalderen og det forgæves forsøg på at tømme Søndersø for vand.
Inde på Flyvestation Værløse kan man høre om det amerikanske bombefly, som for vild og landede på Værløse under 2. verdenskrig, M/F Skageraks forlis, pavebesøget og ulykken med en Gulfstream fra Værløse.
Man får også et kig på nye byggerier i Syd og Nordlejren samt forfatteren Knud Hjortøs fødested.
Mynderup – Rundt om Søndersø og kig på flyvestationen
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest