Der har i de sidste måneder været gravet på Ryetvej og fra jernbanetunnelen op til Hesselbo. Det er sket for at koble 170 boliger på fjernvarmenettet.
Men der mangler de sidste ti meter. De sidste rør skal graves ned i jernbanetunnelen for enden af Ryetvej. Til det formål skal der bruges en gravetilladelse, som det har taget over et år at få, idet det er ganske følsomt at grave i en jernbanetunnel.
Ifølge Furesø Kommune er gravetilladelsen på vej. Der mangler kun politisamtykke til omkørslen for cyklister. De skal i lukkeperioden fra den 29. april til den 3. juni køre henover Baunesletten til Bavnestedet og tilbage af Nørrevænget.
Gravearbejdet i jernbanetunnelen kunne i princippet finde sted uden at lave en omkørsel.
Lukkeperioden skyldes, at Furesø Kommune i samme omgang vil have repareret den gamle trappe, der ligesom tunnelen er fra 1975, men dog undervejs har udskiftet fliserne med asfalt, og alligevel fremstår særdeles ramponeret.
Jernbanetunnel lukkes i fem uger
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest