REMA 1000 i Jonstrup er en populær butik med kunder fra nær og fjern. Det skyldes ikke mindst personalets indsats. Købmand Jesper Nielsen har været med de sidste seks år, men nu har han fået en kæmpe mulighed.
– Efter seks fantastiske år i REMA 1000 Jonstrup, med en kæmpe fremgang, personligt og driftsmæssigt. Er det blevet tid til at prøve mig selv af på en højere hylde. Jeg er stolt og ydmyg over at være blevet tilbudt REMA 1000 butikken i Helsingør, på Esrumvej, skriver Jesper Nielsen på Linkedin.
Jesper Nielsen og REMA 1000 er i den periode blevet hædret med Furesø Kommunes CSR-pris for at tage socialt ansvar, men har også vundet en intern pris i REMA 1000-kæden.
Jesper Nielsen tager sin kone Amalia og souschefen Mia med til Helsingør.
– Dette var et tilbud som man ikke får mange gange i livet, og det er også med til, at jeg selv bliver ved med at udvikle mig. Både som leder, men også som menneske, forklarer Jesper Nielsen.
Jesper Nielsen inviterer til reception i lageret hos REMA 1000 på Jonstrupvangvej lørdag den 18. maj klokken 12 til 16. Her vil man også kunne møde den nye købmand Christoffer.
Der er overdragelse af butikken den 21. maj om morgenen.
Købmand stopper efter seks fantastiske år
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest