Af Lars Carpens, medlem af Natur og Klimaudvalget (V) og Niels Jørgen Brandt, medlem af Natur og Klimaudvalget (C)
Baunesletten er elsket og brugt af rigtig mange borgere – til hundeluftning, kælkning, løb, cykling, drageopsætning og meget mere. Det er sociale fællesskaber, det er rekreation og naturoplevelser. Det er livsglæde.
I Natur og Klimaudvalget har vi sat et projekt i gang om at gentænke naturplejen på Baunesletten for at øge biodiversiteten og passe på de sjældne arter, mens tid er. Visionen er større end Baunesletten, nemlig at skabe et sammenhængende naturområde omkring Farum Sø, hvor naturen plejes efter den nyeste faglige viden. Det betyder blandt andet afgræsning med dyr.
Afgræsning kræver indhegning, og her kommer så udfordringen. Kan græssende dyr og indhegning forenes med de store rekreative værdier på Baunesletten?
De seneste uger med underskrift indsamling og dannelsen af foreningen “Bevar Baunesletten” viser stor lokal modstand mod projektet. Det kan vi politikere vælge at overhøre, for vi ved også, at der er mange, der bakker op om projektet. Det kan godt være, der findes en kompromis-løsning. Men det er en tung vej at gå – at bruge kommunale penge og ressourcer i sparetider på et måske godt projekt med så meget bekymring fra borgere, der bor tæt ved området. Desuden er Naturstyrelsen også imod og ikke interesseret i at bidrage med arealer i skovområdet. Det kalder på eftertanke, på at overveje alternativer.
Venstre og Konservative foreslår derfor at vi tager en timeout, og analyserer andre veje at gå. Et muligt alternativ er at fortsætte plejen af Baunesletten med en opdateret og skærpet version af den nuværende plejeplan. Med særligt blik på de sårbare arter som violetrandet ildfugl. Og bruge de nødvendige ressourcer, helst med involvering af lokale frivillige, på at drifte plejeplanen. Uden dyr og uden hegn. Det er ikke “Rolls-Royce” modellen i faglig henseende, men måske en Volvo model er god nok.
I stedet kan helårs-naturpleje med store græssere afprøves i Sydlejrens store naturområde, hvor der også er sårbare arter og potentiale for bedre biodiversitet. I Sydlejren ved vi desuden, at Naturstyrelsen som ejer af jorden, er positiv overfor et projekt. Der vil være god mulighed for at skabe det sammen, med fælles ressourcer og forhåbentlig også frivillige kræfter. Der kan vi blive klogere på naturpleje med store græssere, og området kan blive et udflugtssted for Furesø borgere, der godt vil opleve dyr og planter på første hånd.
Visionen om bedre natur og biodiversitet ønsker vi at holde fast i. Den er rigtig og vigtig for vores grønne kommune. Men vi skal have borgerne med når vi laver naturprojekter og bruger ressourcer. Det skal være projekter, der kan få bred folkelig opbakning. Så bliver det nemmere at gøre det rigtige for de kommende generationer og passe på naturen i Furesø.
6 kommentarer til “Debat – Ny kurs for Baunesletten”
Jeg er helt enig i ikke at skynde sig ud og lave om på et område, der emmer af liv og glæde. Har fået så mange skønne oplevelser i mødet med medborgere med børn og hunde. Der opstår altid spontane møder her, hvor vi sammen oplever naturen. Vi har ikke brug for flere køer generelt og området er rent og smukt og lige som det skal være.
Måske mere relevant at politikerne fokuserer på trafikstøjen i væres støjplagede kommune.
Tak for din kommentar, og helt enig i at Baunesletten betyder rigtig meget for sociale fællesskaber på kryds og tværs.
Støj er et helt andet spørgsmål som der arbejdes på, men med modstand fra Transportministeren når det handler om hastighedsnedsættelse inden der kommer en permanent løsning med overdækning, støjskærme, mm.
Og så kunne man måske sende den mio. kr. der er afsat til projektet videre til ældreområdet, hvor der er lagt op til 9 mio. kr. i besparelser. Besparelser der i høj grad rammer vores allersvageste borgere, nemlig plejehjemsbeboerne.
Ak ja Solveig !
Det skuffer mig, Niels Jørgen og Lars.
Der er flere personlige stemmer til valget på de tre resterende medlemmer af Natur- og Klimaudvalget end der er underskrifter på den famøse underskriftindsamling. Faktisk kan to af de resterende medlemmer i sig selv mønstre flere personlige stemmer end der er underskrifter.
Det er meget forkert, at lade få, højtråbende borgere skræmme jer væk fra den løsning, som bygger på faglighed og ekspertviden. Kloden og naturen har brug for ændringer – det ved I. Og I har ansvaret for det vi har mulighed for at gøre her i Furesø. 22.903 borgere har stemt ved kommunalvalget. Nogen af dem har skrevet under på underskriftindsamlingen. Men langt de fleste har ikke.
Som det har været fremme i mange kommentarer er det meget lidt af det rekreative liv på Baunesletten, der vil blive ramt af indhegningen. Mest af alt er det muligheden for at have sin hund løbende frit uden snor. Men vores natur og biodiversitet er ikke afhængig af hunde uden snor – den er afhængig af arternes overlevelse – og I kan gøre en forskel for arternes overlevelse på Baunesletten.
Ekspertviden er nok lidt vel højt sat. Selv de politisk udvalgte eksperter, med et meget snævert videns og ekspertgrundlag, angiver at de ikke aner om indhegninger med dyr der græsser om sommeren og sulter om vinteren vil give mere og bedre biodiversitet. Bedre end hvad? I regeringsgrundlaget er det indskrevet at hele eksperimentet med naturnationalparker og “urørte” skove skal revurderes af bredt faglige eksperter. Det er ikke sket, det er stadig den samme håndfuld rewilding begejstrede biologer der skriver de bestilte rapporter til miljøstyrelsen. Baunesletten og alle andre kommunale natureksperimenter, der er blevet det helt store mantra, er et plagiat af den politisk vedtagne “naturgenopretning”. Ingen lytter til de mange fagfolk der råber vagt i gevær og påtaler de utallige negative konsekvenser. Enhver med kendskab til dyr ved at der intet bliver tilbage når en flok kvæg og ponyer i 6 måneder ikke tilføres foder men “gennem sult tvinges til at æde de planter de instinktivt vil undgå” ( side 1 i rewildingbiblen). Jeg medgiver at det er en forholdsvis billig forvaltning med EU tilskud og 0 udgifter til overholdelse af dyrevelfærdsloven. Men der skal nok alligevel løbe en del udgifter til vedligeholdelse af hegn og anskaffelse af nye dyr. Molslaboratoriet har jo med al tydelighed vist at dyr i rewildingprojekter har en skræmmende kort levetid. Hvofor mon? De folkevalgte politikere uanset om det er kommunale eller statslige bliver trukket rundt manegen af en meget snæver skare af eksperter. Det er desværre selvforskyldt, der er rigeligt med informationer skrevet af et bredt udvalg af fagpersoner der bare ikke bliver lyttet til.
Der er lukket for kommentarer.