Midt i det gamle Jonstrup ligger en stort kompleks af gamle bygninger i en park omgivet af træer. Når man ser det, må man undre sig. Hvad i alverden har ført til, at der lige netop i Jonstrup, en lille by ude på landet, ligger en så stor ejendom?
Af Per K. Larsen
Vi skal langt tilbage i tiden for at forstå det helt. Forklaringen gemmer sig i naturen. Historien starter for over 15.000 år siden, hvor landskabet, hvor Jonstrup ligger i dag, var dækket af en over 1 km. tyk iskappe. Da isen forsvandt, kom et nyt landskab frem, med brede enge, søer og vandløb. Langsomt voksede vegetationen frem, siden kom dyrene og til sidst mennesket. Menneskene slog sig ned på engene fra omkring 4.000 f.k. og byggede det, der blev starten til Bringe og langt senere Jonstrup. De levede af landbrug og fordi der var så meget vand, kunne de bygge en vandmølle.
Klædefabrikken
Omkring 1760 kommer en driftig hollænder for at starte klædefabrikken ”Jonstrup Kgl. Uldenmanufaktur”. Han valgte Jonstrup, fordi han kunne se, at der var vand til en vandmølle, som han skulle bruge i fabrikationen af klædet.
Fabriksbygningen, der stod endeligt klar i 1781, er den store gule hovedbygning, der står så markant ud mod Jonstrupvangvej den dag i dag. Men klædefabrikation viste sig desværre at have økonomisk trange vilkår, den måtte stoppe i slutningen af 1700-tallet, Staten overtog fabriksbygningen som lå nærmest ubenyttet hen indtil 1809.
Seminariet
Seminariet er næste led i fortællingen. Årsagen var denne gang krigen mellem England og Danmark. Hvordan det gik til? Jo, under Englændernes belejring af København i 1807, kom danskerne til at beskyde ejendommen,
som husede Danmarks første lærerseminarium, Blågård Seminarium. (Du kan se en af kanonkuglerne i Jonstrupsamlingen). Blågård brændte og uddannelsen måtte flytte. Valget faldt på fabriksbygningen i Jonstrup. Riget fattedes penge og politisk var der et ønske om at få seminaristerne væk fra de ugudelige fristelser i København.
Jonstrup lå langt fra fristelserne og bygningen var i forvejen ejet af staten. Så i 1809 flytter seminarister, lærere mfl. ind i fabriksbygningen. De plantede rækken af træer omkring seminariet, der blev til Filosofgangen, som stadig kan ses. Men ellers var det småt med forbedringer.
Danmark var på vej mod statsbankerotten i 1813 og de fysiske vilkår på seminariet var temmelig ringe. Men efter en reform af læreruddannelsen i 1857, kom der også gang i Jonstrup Seminarium. Antallet af seminarister steg fra 50 til 70. Der blev bygget en gymnastiksalsbygning, som også rummede sovesale og sanglokale i 1858. Bygningen brændte i 1888, men blev genopført i 1889.
Bygningen har begge årstal over døren og kan ses bag den store gule hovedbygning. 1896 opførtes elevfløjen til højre for hovedbygningen, hvor de studerende fik værelser. 1898 opførtes øvelseskolen til venstre for hovedbygningen, hvor elever fra oplandet blev undervist af lærere og seminarister i praktik. Forstanderen, der oprindelig boede i hovedhuset, fik en egen forstanderbolig opført i 1906. Den ligger i udkanten af parken, men med udsigt til seminariet.
Hele seminariet blev renoveret og forbedret med faglokaler efter en ny Seminarielov i 1930. Men der kom ikke flere bygninger.
Flyveofficersuddannelsen.
Den næste udvikling, der ændrer bygningerne, kommer da Danmark skal have sit eget luftvåben og skal bruge et egnet areal til en militær flyvestation. Her falder valget på de brede enge i Jonstrup. Store flade arealer, som er våde, men kan drænes. Start- og landingsbaner mm. anlægges i 1930’erne og udvides af Tyskerne under 2. Verdenskrig med den 3 km lange startbane, vi ser i dag.
Det påvirker Seminariet, men helt galt bliver det, da Flyvestationen i starten af 1950’erne overvejes udvidet til brug for jetfly. Seminariets ledelse forudser at der vil komme så mange forstyrrelser og så megen larm, at de vælger at flytte Seminariet til Lyngby i 1955. Bygningerne i Jonstrup overtages af Flyvevåbnet og indrettes til uddannelse af officerer. Der bygges ikke nyt, men bygningerne vedligeholdes på bedste vis.
Flyvevåbnet vælger at flytte jetjagerne til Jylland, men det er en anden historie. Den medfører dog at officersuddannelsen også skal flyttes og at bygningerne bliver solgt til Værløse kommune i 1995.
Egeskolen og Jonstrup Skole
Værløse kommunes køb af de gamle seminariebygninger var meget fremsynet. Der var kommet flere børnefamilier til Jonstrup i 1980’erne, så man etablerede en 0-2. klasse indskoling med FFO på Seminariet. Men kapaciteten var langt større, så kommunen besluttede også at flytte Egeskolen fra Værløse til Jonstrup. Egeskolen er en 10. klasse skole med op mod 200 elever.
Øvelsesskolen rummer Jonstrupsamlingen, som er museum for dansk læreruddannelse, samt de grønne pigespejdere.
Den gamle elevfløj bruges til depot for Furesø Museer og Forstanderboligen er anvendt som bosted for sindslidende og boliger til flygtninge. Begge bygninger forventes dog brugt til skole- og fritidsformål.
Jonstrup udvides i løbet af 2015-2025 med over 500 nye boliger og langt de fleste tilflyttere er børnefamilier. Det udvidede børnetal har medført at Jonstrup skole udvides til 0.-3. klasse i 2 spor. Derefter er planen, at de fortsætter i Ll. Værløse skole. Seminariebygningerne skal med andre ord rumme både Egeskolen og Jonstrup skole. Det har været på tale at flytte Egeskolen til Værløse igen. Hvis det sker, vil der formentlig komme en udvidelse af Jonstrup skole med flere klassetrin.
3 kommentarer til “Jonstrup Seminarium – Fra vandmølle til folkeskole”
Lige en detalje. Det var ikke tyskerne, der anlagde den lange startbane. Den blev først anlagt i 1953-54, altså under den kolde krig.
Og en anden detalje.
Jonstrup skole startede i 1980 i Kaningården (Ny Bringe Grundejerforenings fælleshus) og flyttede først til Seminariet nogle år efter kommunen havde købt Seminariet i 1996.
At Værløse kommune købte ejendommen af Forsvaret var ikke ligetil. Politisk var der ikke enighed om, at det var en god ide. Venstre var stærkt imod, men flertallet i Kommunalbestyrelsen vedtog købet.
Begrundelsen var, at man ønskede at kunne bestemme den fremtidige anvendelse i forbindelse med Jonstrups byudvikling. Flertallet syntes, at bygningerne havde kvaliteter, der fortjente bedre end f.eks. at blive udstykket til ejerlejligheder.
I dag er vel alle enige om, at flertallets beslutning var den rigtige.
Der er lukket for kommentarer.