Sommerferien er skudt i gang, men 11 unge forfatterspirer fra Furesø fra-valgte i sidste uge festivaler, charterferier og streamingtjenester for at ud-forske deres skriveevner sammen med andre ligesindede. Det foregik med afsæt i Skulpturparken, som har 25-års jubilæum til august.
”Forfatterskole – special edition” hed sommerferieaktiviteten, der blev ud-budt til alle unge fra 6. til 9. klasse. Furesø Biblioteker og Unge Furesø stod bag, og det var forfatter og underviser Tina Cayuga, der varetog kur-set.
Det særlige ved forfatterskolen i år var, at deltagerne skulle begynde deres kreative proces i Farum Internationale Skulpturpark og blive inspire-ret af skulpturerne her. Overskriften var ”Møder i Skulpturparken”.
Et kreativt rum med højt til loftet
11 unge mellem 13 og 17 år meldte sig til kurset. ”De arbejdede kon-centreret og tog opgaven megaalvorligt, fortæller Tina om deltagerne.
– Vi skabte et kreativt rum med højt til loftet, hvor alle ideer blev taget seriøst. Min fornemmeste opgave var at være fødselshjælper og skabe et trygt rum, hvor de kunne udfolde sig. Der blev skrevet, så det sprøjtede!
– Der blev også grint en masse og rusket i ordene”, fortsætter Tina. ”For dem, der manglede mod, var det min opgave at styrke dem i troen på de-res eget værk og evner. Det er en fantastisk proces at se unge menne-sker vokse med en opgave og få lys i øjnene”.
Unge stemmer i Skulpturparken
De unge forfatteres tekster bliver samlet i antologien ”Unge stemmer i Skulpturparken”, der offentliggøres den 31. august, når Skulpturparkens 25-års jubilæum bliver fejret. Her kan du møde forfatterne, høre uddrag af teksterne og få dit helt eget eksemplar af antologien.
Jubilæet afholdes – naturligvis – i Skulpturparken den 31. august kl. 10-18, alle er velkomne, og der er masser af aktiviteter for børn og voksne. Læs mere om på www.furesoe.dk/Skulpturparken.
Om Tina Cayuga
Tina Cayuga driver forfatterskolen under Ung Furesø og Furesø Bibliote-ker. Hun har 25 års erfaring i at undervise unge i at skrive fiktion, er uddannet fra forfatterskolen for børnelitteratur, og har selv en række pro-fessionelle udgivelser bag sig.