Politirapporten – Hash og færdselsuheld

Foto: Rigspolitiet.

Døgnrapporten fra Nordsjællands Politi den 24. juli 2024 indeholder følgende historier.
Mand sigtet for hash
En 28-årig mand fra Birkerød blev kl. 17.10 sigtet for besiddelse af hash på Hvilegårdsvej.

Kørte uden førerret på motorvejen
Klokken 00.30 natten til onsdag blev en 24-årig mand fra Hvidovre standset, da han kom kørende ad Hillerødmotorvejen. Her blev han sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han tidligere var blevet frakendt sit kørekort.

72-årig sigtet færdselsuheld
En 72-årig mandelig bilist fra Allerød blev kl. 07.02 sigtet for ikke at have udvist tilstrækkelig opmærksomhed, da han foretog et højresving af Lyngevej, hvorefter der skete et sammenstød med en 22-årig mandelig bilist fra Lynge. Beredskabspatrulje, Ambulance og Vejhjælp til stedet, da den ene af bilerne var røget i grøften, og den anden ind på en mark. Det ene spor kortvarigt spærret. Ingen melding om personskade.

77-årig udsat for telefonsvindel
En 77-årig kvinde fra Birkerød anmeldte kl. 11.34, at hun var blevet ringet op af en mand fra banken, som påstod, at der var blevet overført et større beløb til en konto i Indien. Da kvinden ikke kunne komme hen til banken med sine bankkort, ville de sende to mænd hjem til hende og hente kortene, så “det kunne blive stoppet”. De to mænd beskrives som A: Mand, dansk af udseende, 20-25 år, Talte: dansk, Iført: hvid skjorte, jakkesæt, blankpolerede sko. B: Mand, dansk af udseende, 20-25 år, Talte: dansk, Iført: Hvid skjorte, jakkesæt, sorte sko.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest