Søndag den 18. august får du mulighed for at gå på opdagelse i dit forhold til naturen på en sanselig vandring i Farum Skulpturpark. Teatergruppen WunschMaschine inviterer til to stedspecifikke performancevandringer kl. 13 og 15, og du kan få en plads for 60 kr., hvis du er hurtig.
WunschMachine har skabt en særlig vandring med HAVEN, en lyd- og performancevandring om havens kulturhistorie og betydning for os men-nesker. HAVEN undersøger fagligt, poetisk og sanseligt vores relation til naturen op igennem tiden og i dag. To performere indtager den 18. august Skulpturparken som stedets ånder, og fører publikum rundt på en perfor-mativ fortolkning af en traditionel havevandring.
Musik, dufte og åbne sanser
Når publikum hver har valgt deres blomsterduft, guides de af en harmoni-kaspillende performer det første stykke vej ind i haven. Udstyret med ho-vedtelefoner og til lyden af haveejere og fagpersoners stemmer, føres man afsted mellem staudebede, buske og blomster og får forskellige per-spektiver på haven. Fortællingerne blander sig med nykomponeret musik skabt af lyde fra havens mangfoldige liv.
De to performere fører publikum rundt i havens rum og inviterer til at åbne sanserne i mødet med specifikke planters poetiske og sanselige anatomi: duften af krusemynte eller salvie, smagen af kandiserede roser og Hyl-demors purpursorte saft. Undervejs møder de personificeringer af både mælkebøtten og kulturrosen og den værkende havearbejderkrop.
Hvordan kommer du med?
Der er kun plads til 30 deltagere på hver af de to vandringer, så du skal ikke vente for længe med tilmeldingen. Den unikke oplevelse er både for dig, der holder af natur, blomster, billedkunst, musik og teater. Du kan læ-se mere om Skulpturparken og tilmelde dig via denne side: www.furesoe.dk/skulpturparken.