Gennem årene har der været mange tvister mellem borgerne i det gamle etablerede bysamfund Farum og bønderne i Værløse på den anden side af Farum Sø.
Farumgård var magtcentrum
Igennem århundreder var Lille Værløse underlagt Farum Sogn og delte således læge og præst med nabobyen. Herregården Farumgård var egnens magtcentrum og Farum Sø tilhørte naturligvis bysamfundet i Farum, når ikke lige kongemagten gjorde krav på fiskeretten.
Det vakte derfor betydelig forargelse i Farum, da bønderne fra Værløse i 1936 pludselig gjorde krav på halvdelen af Farum Sø og halvdelen af det statslige tilskud. Værløse gjorde krav på den del af Farum Sø, som lå midtstrøms på Værløsesiden af søen.
Selvtilliden var naturligvis opstået, fordi Værløse havde fået sit eget sogneråd og ikke ville være lillebror længere.
Sagen kom endda for domstolene, men da Værløse Sogn ikke kunne finde det mindste smule belæg i historiebøgerne, blev sagen afvist, og Værløse måtte betale sagens omkostninger.
Borgmesterkamp ved Furesøbad
Mange år senere blev der opført et søslag ved Furesøbad. Det var borgmesterkollegaer Gøsta Gustavsen fra Farum og Ernst Ellgaard fra Værløse, som kendte hinanden fra deres fælles fortid som officerer ved Sjællandske Ingeniørregiment på Farum Kaserne.
I hver deres robåd satte de hinanden stævne ud for det fælles søsportsanlæg Furesøbad og dystede om retten til Farum Sø, som i mellemtiden var overtaget af Naturstyrelsen.
I højt humør blev der skubbet og maset. Gøsta Gustavsen vandt slaget og fik skubbet Værløses folkekære borgmester i vandet.
