Adi præsenterer nye værker ved atelierudstilling

Adi Holzer har malet et stort værk på 2 gange 3 meter i sin have.

I weekenden den 5. og 6. september åbner Adi og Kirsten Inger Holzer deres hjem for den årlige atelierudstilling. Det bliver med operasang af Anton Puscha.
Af Mikkel Kjølby
Aladdins Hule står der på døren til Adi og Kirsten Inger Holzers hjem på Skovbovænget i Hareskovby.
Adi har været professionel kunstner i mere end en menneskealder. Det er blevet en tradition med de årlige atelierudstilling, hvor han viser sine nye værker.
Adi fyldte 90 år tidligere på året. I den forbindelse fik han et lille appelsintræ. Det har givet ham inspiration til et nyt stort værk, som er malet på væggen i haven. Værket er fyldt med hans sædvanlige symboler, men appelsintræet fungerer som træet i Edens Have, hvor Adam og Eva ikke kan modstå at spise af den forbudte frugt.

Man kan se et væld af Adi Holzers værker lige fra malerier til glaskunst. Hans hustru Kirsten Inger laver smuk glaskunst og deres plejedatter Lenti udstiller sine værker ligesom Kasper Johansen udstiller keramik og finurlige væsener lavet af trådhegn.
Udstilling har åbnet lørdag og søndag den 5. og 6. september kl. 11 til 17.
Som altid har Adi og Kirsten Inger sørget for smuk musik. Det sker søndag kl. 15. Det bliver den østrigske baryton Anton Puscha. Han synger i haven, men hvis det bliver dårligt vejr, flyttes koncerten over i Hareskov Kirke.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *