Søndag den 4. oktober inviteres børn og voksne til Efterårets Dag – en hyggelig dag under åben himmel med æblepresning, bål, dyr, naturaktiviteter og fællesskab.
Efteråret er for alvor på vej, og søndag den 4. oktober er der mulighed for at nyde årstiden sammen med familie, venner og naboer.
Fra kl. 11 til 14 byder Efterårets Dag på en række aktiviteter for både børn og voksne. Man kan blandt andet prøve kræfter med æblepresning og gerne tage egne æbler med til mosteriet. Der bliver også mulighed for at bage snobrød over bål, gå på opdagelse i naturen med naturbingo og deltage i konkurrencen ”Kend bladene”, hvor der er præmier på spil.
Skolelandbruget deltager også, og Naturtalenterne kommer med æsler eller små ponyer. Klatrestammerne står som altid klar til at tage imod børn og voksne på vej med toppen.
Der serveres kakao og saftevand til børnene og lokal øl til de voksne.
Praktisk information
Efterårets Dag finder sted søndag den 4. oktober 2026 kl. 11–14 ved bålhytten. Følg flagene fra parkeringspladsen ved bygning 77.
Alle er velkomne, og deltagerne opfordres til at tage eget krus med.
Har man lyst til at give en hånd med, er man meget velkommen til at møde op allerede kl. 10 og hjælpe med at gøre klar til dagen.







