Et års arbejde kulminerer, når John Frandsens værk om Zeus opføres af Odense Symfoniorkester torsdag aften. Den er skrevet på kontoret i Præstegårdslængerne.
Af Mikkel Kjølby
Komponisten John Frandsen har efterhånden et imponerende bagkatalog af symfoniske værker, korsange og operaer.
Torsdag aften er der premiere på hans seneste værk. En halv time langt symfoniske værk om den græske overgud Zeus.
– Det er godt nok mange noder, siger John Frandsen, mens han viser mappen med værket frem.
– Det er et bestillingsværk fra Odense Symfoniorkester. Det har taget et års tid at skrive værket. Den første prøve fandt sted mandag. Det skulle helst være uden mig. Jeg tager derover til prøverne onsdag. Det har premiere torsdag aften, fortæller John Frandsen.
Zeus skal opføres i forbindelse med en koncert, hvor hovednummeret er Carl Nielsens 5. symfoni. Det er det med krigsraslen i baggrunden. Et af den fynske komponists hovedværker.
– Det er med ærefrygt og ydmyghed, at mit værk skal opføres samme aften, som Carl Nielsens store værk. 70-80 professionelle musikere bruger deres tid på at få værket ind under neglene, og 700-800 mennesker skal lytte til det. Det er virkelig nervepirrende, siger John Frandsen.
Det store værk er skrevet på John Frandsens kontor i Præstegårdslængerne ved Farum Kirke. Her er der fred og ro til at sætte de mange komponenter sammen.
Indtil videre har han kun hørt det i en skrabet version på computerens nodeprogram, men nu bliver det virkelighed.
– Forskellen fra computerprogrammets lyd og til lyden fra et stort symfoniorkester er kolossal. Det kræver stor kunnen at kunne sætte noderne sammen for alle instrumenter. Erfaringsmæssigt ved jeg, hvordan det lyder fra hvert instrument. Det har jeg brugt her, forklarer John Frandsen.
Et værk med fire skikkelser
John Frandsen har lavet en række værker baseret på guder eller figurer fra den græske mytologi, så da opgaven fra Odense Symfoniorkester kom, tog han skridtet fuldt ud og valgte overguden af dem alle: Zeus.
Den græske overgud er en farverig skikkelse – tordengud og horebuk, Olympens myndige hersker, far til utallige guder, gudinder og nymfer. Han fremstilles ofte i fire skikkelser: Tordenkilen, egetræet, tyren og ørnen; repræsenterende kraft, vækst, libido og guddommelighedens overblik.
– Værket er i én sats, men falder i fire afsnit, der svarer til gudens fire fremtoninger, siger John Frandsen.
Man skal ikke forvente konstante tordenbrag i afsnittet om tordenkilen.
– Det handler meget om musik har en billedskabende evne. Når man skriver om tordenkilen, er det selvfølgelig slagtøj og trommer. Man kan høre tordenpladen rumle, men det handler ikke så meget om lyden af torden, men energien i det, forklarer John Frandsen.
