Afbud til atelierudstilling – men Adi har fundet erstatning

Adi Holzer holder atelierudstilling den 30/31. august ukrainske operastjerner som special guests.

Den legendariske klovn Benny Schumann har meldt afbud til atelierudstillingen hos Adi Holzer. I stedet optræder sangerinden Rachel Lara og guitaristen Tobias Krogh lørdag kl. 15.
Af Mikkel Kjølby
Adi Holzer er efterhånden blevet 89 år, men knokler videre i sit atelier hjemme i Hareskovby.
Det er en stolt tradition, at Adi og hustruen Kirsten Inger hvert år inviterer offentligheden indenfor til atelierudstilling. I år sker det lørdag den 30. august og søndag den 31. august – begge dage fra 11 til 17 på privatadressen Skovbovænget 30 i Hareskovby.
Her kan man stifte bekendtskab med deres seneste værker indenfor maleri, grafik og glaskunst, men så sandelig også nyde den unikke have – den er skabt med inspiration fra Aladdins Hule. Her står glaskunst og elefanter side om side.
I år er der gæstekunstnere som maleren Kirsten Terp B. og keramikeren Kasper Johansen samt Honningpigerne fra Himmerland.
Adi har en særlig god ven i form af den legendariske klovn Benny Schumann. Han skulle have givet et stur-stur nummer lørdag eftermiddag, men har meldt afbud pga. sygdom.
Adi har arbejdet hurtigt. I stedet optræder sangerinden Rachel Lara og guitaristen Tobias Krogh lørdag kl. 15 i hans have.
Der er også skønsang i haven søndag kl. 15, når operasangerne, Taya Lukshova og Anton Puscha, synger Mozarts ” La ci darem la mano”. Skulle det blive regnvejr, flyttes deres optræden til Hareskov Kirke søndag kl. 16.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder