Se Traileren – Afdeling Q er tilbage i Værløse Bio

Ulrich Thomsen og Afshin Firouzi i Den Grænseløse. Foto: Nordisk Film.

Det sjette afsnit af Jussi Adler-Olsens føljeton om Afdeling q får Danmarkspremiere den 1. februar – også i Værløse Bio.
Den Grænseløse er samtidigt andet afsnit i den nye serie om Afdeling Q med Ulrick Thomsen som Carl Mørck, denne gang med Afshin Firouzi i rollen som Assad og Sofie Torp som Rose.
I Den Grænseløse sendes Rose til Bornholm til en afskedsreception for en af Mørcks gamle venner og tidligere politi-kollegaer, der ender med at skyde sig selv. Det bliver starten på en rejse ind i Roses traumatiske fortid.
På øen bliver den nyforlovede Carl Mørck, Assad og Rose også rodet ind i en henlagt sag om et uhyggeligt drab på en ung pige. Da sagen pludselig kan kædes sammen med den lokale politikreds og en soldyrkende kult, må Carl Mørck kaste sig ind i opklaringen med livet som indsats.
Ole Christian Madsen – kendt fra Edderkoppen og Flammen og Citronen – har instrueret med Jakob Weis som manuskriptforfatter.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest