Ahnfelt-Rønne giver soloforestilling i Farum Kulturhus

Anders Ahnfelt-Rønne giver den som flere karakterer i Det Forsømte Forår. Foto: Roberto Fortuna.

Tidligere leder af Egnsteatret Undergrunden Anders Ahnfelt-Rønne sit bud på klassikeren Det Forsømte Forår.
Kan man fortolke Hans Scherfigs klassiker Det Forsømte Forår ene mand?
Energiske Anders Ahnfelt-Rønne formår det næsten umulige i Farum Kulturhus den 21. november fra kl. 19.
Den tidligere leder af egnsteateret Undergrunden lader tilskuerne møde matematiklærer Duemose, som i raseri flår kontakterne ud af væggen. Den sande djævel i skikkelse af fransklæreren Oremark, der forhører eleverne så udspekuleret at ingen, heller ikke publikum, kan føle sig tryg. Endelig er der den klassisk dannede lektor Blomme, en underspillet dæmon, der hænger de svage elever ud.
Forestillingen er fyldt af Hans Scherfigs vidunderlige komik og hans skarpe kritik af magtmisbrug. Den er en hyldest til ungdommen og foråret.
Som i hans forestilling Babettes Gæstebud giver det en helt særlig oplevelse, når han ene mand gennemspiller en lang række personer, skæbner og historier.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *