Amnesty Furesø – Hjælp forfulgte med en underskrift

Amnesty inviterer til Skriv selv-kampagne.

Amnestys lokale gruppe i Furesø inviterer på lørdag til Skriv for Liv-kampagne i Farum Kulturhus.
Der kan man sætte sin underskrift på en opmuntrende hilsen til mennesker, der er forfulgt for deres kamp for menneskerettighederne, og på et appelbrev til de myndigheder, der forfølger dem.
Over hele verden gør andre Amnesty-grupper det samme, så der går millioner af kort og breve afsted. Og der er erfaring for, at det virker – der kommer hvert år løsladelser, eller bedre forhold, og taknemmelige hilsner tilbage.
I år er der udvalgt fire forskellige sager.
Det er en polsk kvinde, der kæmper for retten til sikre aborter.
Det er en sort mand, der i over 30 år har siddet på dødsgangen i USA uden en retfærdig rettergang.
Det er en mandlig blogger i De forerede Arabiske Emirater, der er isolationsfængslet for at have skrevet om menneskerettighedsovergreb.
Og det er lokale ledere fra indfødte folk, der kæmper for at redde deres forfædres jord fra klimaødelæggelser i Australien.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder