Fysioterapeut og osteopat Barbara Juen har arrangeret en aften, hvor man kan blive klog på spændingshovedpiner. Det sker den 28. oktober kl. 19-21 i klinikken på Værløse Bymidte.
Barbara Juen har gennem sit professionelle virke som fysioterapeut og senest osteopat opnået stor viden om spændingshovedpiner.
I den anledning har Barbara arrangeret en særlig aften, hvor man kan få konkrete øvelser og en tydelig forståelse for, hvorfor hovedpine og spændinger opstår – og hvordan du forebygger dem i hverdagen.
Når hovedpinen begynder i nakken
Denne aften er for voksne med spændinger, hovedpine, nakkeproblemer, kæbespændinger eller ømme skuldre – dig, der ønsker konkrete redskaber, du kan bruge i hverdagen.
-Vi holder tempoet roligt, forklaringen tydelig og øvelserne enkle. Du går hjem med noget, du kan bruge allerede samme aften, siger Barbara Juen.
Først og fremmest forklarer Barbara, hvordan spændingerne opstår og hvad der holder dem vedlige. Dertil kommer e række praktiske øvelser til nakke, kæbe og skuldre også til en kort pause på kontoret – som bliver prøvet på stedet. Man får også redskaber til at forebygge hovedpinen, før den sætter sig fast samt personlig oplæring i øvelserne.
Der er plads til max 10 deltagere.
Arrangementet finder sted den 28. oktober kl. 19-21 hos Værløse Fysioterapi & Osteopati på Bymidten 11, 1 sal.
Tilmelding på mail: kontakt@ƒys3500.dk







