Barley Field lancerer vinterøllen Dark Dubbel

Simon fra foodtrucken Panca står for maden, når Barley Field lancerer deres vinterøl Dark Dubbel.

Tirsdag den 5. december klokken 17 til 20 lancerer Barley Field Beer deres nyeste bryg. Det har fået navnet DARK DUBBEL. En rigtig vinterøl, som tappes tidligere samme dag.
Lanceringen sker i bryggeriets nye lokaler på adressen Filmtorvet 31 på Flyvestation Værløse. Til lejligheden kommer foodtrucken Panca og serverer peruviansk mad. Stilen er folkekøkken, og maden portionsanrettes af kokken Simon fra foodtrucken lige udenfor Barley Fields lokaler, hvor maden kan spises ved langbordet klokken 18.
– Kom og vær med når vi fejrer, at vores vinterøl DARK DUBBEL kommer på gaden.
– Du kommer naturligvis bare forbi, men hvis du gerne vil spise, skal du købe madbillet inden på fredag den 1. december. Så ved vi hvor meget mad, vi skal bestille. Det bliver hyggeligt og vi glæder os til at se dig, fortæller Sune Saabye fra Barley Field Beer.
Barley Field har efterhånden et stort udvalg af produkter. De kan købes med hjem som julegaver.

Køb din madbillet og læs mere her:
https://www.barleyfield.dk/products/releaseafdarkdubbel

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder