Frida Formann er i gang med sidste år på college. Hun kombinerer basketball med Business Analytics, indtil tiden kommer til at deltage i WNBA Draft.
Det er lige før, at Frida Formann lærte at spille basketball, før hun kunne gå. Forældrene mødte hinanden, da Michael var træner for Karin, som spillede på basketballlandsholdet. Det blev til fire børn, som alle har vist talent for basketball og spillet for Værløse Basketball Klub. Som den yngste i flokken fik Frida det hele med.
Talentet har altid været enormt. Det gav hende et scholarship ved Colorada University, hvor hun i sin fjerde sæson var så dominerende, at hun blev opfordret til at melde sig til draften til WNBA. Det gjorde hun ikke.
I stedet valgte hun at tage et år på Leeds Business School, hvor hun supplerer sin bachelor i miljøstudier med Business Analytics.
Frida har fundet paralleller imellem forretningsverdenen og sportens verden. Især når det handler om at arbejde med data.
Det minder mig om at se film eller kigge på statistikker fra andre kamp for at finde ud af, hvor de små nøglemomenter findes og finde ud af, hvordan man implementerer nye strategier. Det kan jeg gøre med data og med basketball, forklarer Frida Formann i et interview med Leeds Business School.
Og så kommer det store spørgsmål. Vil Frida melde sig til WNBA-draften og gå efter at blive den første aktive dansker i verdens bedste kvindeliga.
– Efter dimission er det min plan at deltage i WNBA-draften og se hvilke muligheder, der byder sig og fortsætte min professionelle basketballkarriere i det land, som måtte være en mulighed, siger Frida Formann i interviewet.
Men først venter endnu en sæson med Colorado Buffaloes. I sidste sæson blev det til en plads blandt de sidste 16 i NCAA Division I.
Se video – Basketball og studier – Frida får det bedste fra to verdener
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest