Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de lokale biblioteker fortsat har godt fat i Furesøborgerne.
I tredje kvartal af 2023 blev der lavet 87916 udlån på Farum, Værløse og Hareskov Bibliotek tilsammen. Det svarer til 2,1 udlån på borger. Det er fordelt på 8474 brugere.
Det er en generel tendens, at kommuner med et højt uddannelsesniveau ligger højt i antal udlån. Allerød Kommune topper med 3,1 udlån per borger.
Ifølge en ny undersøgelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker bruger 53 procent af befolkningen bibliotekerne, hvoraf en del udelukkende gør brug af de digitale tilbud.
39 procent af befolkningen er brugere af det digitale bibliotek, mens 41 procent af befolkningen er brugere af det fysiske bibliotek.