Billedgalleri – Plejecenter Lillevangs nye Rosenhave

Plejecenter Lillevangs nye hus Rosenhaven står klart.

Udvidelsen af Plejecenter Lillevang står klar. Kom med på tur i bygningen, som har fået navnet Rosenhaven og skal huse 39 beboere.
Helt tilbage i 2017 stod det klart, at Furesø Kommune ville komme til at mangle plejeboliger. Løsningen blev at udvide Plejecenter Lillevang med 55 pladser. De 16 er fundet gennem udvidelse af eksisterende huse. De sidste 39 pladser er nu klar. Det nye hus, Rosenhaven, er etableret i den tidligere ellipsehave midt i bebyggelsen.
I sidste uge var Følgegruppen for byggeriet på rundtur i den nye bygning.
– Der bliver ikke nogen stor indvielse af Rosenhaven. Vi har holdt 1. spadestik og rejsegilde, men der kommer ikke en stor indvielsesfest, fortæller Lars Carstensen, formand for Ældre og Sundhedsudvalget.
De kommende beboere flytter ind i stille og rolig orden. De første flytter ind den 1. august og hen imod årsskiftet vil der være fyldt helt op i Rosenhaven.
Byggeriet er i to etager med Boligselskabet Farumsødal som bygherre.
– De kommende beboere får gode forhold. Rosenhaven er bygget efter de nyeste standarder for plejeboliger, siger Lars Carstensen.
Personalet får også glæde af de nyeste teknologier. Der er installeret et hejsesæt i hver bolig, så beboerne kan løftes op med hejs og flyttes rundt uden tunge løft for personalet.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest