Boksestævne med internationalt snit i Galaksen

Birk Dyregaard Rabjerg Olsen vandt i weekenden i en landskamp mod Norge. Nu matches han mod Polens nummer 1 ved Furesø Fight Night.

Birk Dyregaard Rabjerg Olsen, Qalid Osman og Mehmet Büyükdemir testes af polske landsholdsboksere ved Furesø Fight Night i Kulturhuset Galaksen den 21. februar.
Af Mikkel Kjølby
Fem kampe med boksere fra Farum Bokseklub. Fem kampe med boksere fra Kvik Ballerup. Og så fem topkampe. Det bliver opskriften på Furesø Fight Night 2026.
Efter nogle år i Farum Arena med op til 1100 tilskuere er stævnet rykket til Kulturhuset Galaksen med plads til 300 tilskuere. De første 200 pladser går til bokserne og deres familier, de sidste 100 pladser sælges som VIP-pladser, dertil tilbydes livestreaming fra stævnet.
Niveauet bliver tårnhøjt. Farums U17-landsholdsbokser Birk Dyregaard Rabjerg Olsen samt landsholdsbokserne Qalid Osman, Herlev Boxing samt Mehmet Büyükdemir, ABC Amager, matches med polske landsholdsboksere med international erfaring.
– Alle matches stenhårdt ved stævnet. Polen kommer med tre topboksere. Den ene af dem er nummer tre på verdensranglisten, siger Marcus Kurszewska, træner i Farum Bokseklub.
William Hunter tog sidste år en flot sejr ved Furesø Fight Night. Han vender tilbage og møder Gillelejes Ibrahim Aboud.
Karlebos Ward Aldoudi og Herlevs Adam Ata tørner sammen i et møde mellem to danske ungdomsmestre.
Der bliver også en kamp mellem to gode boksere på omkring de 110 kilo. Det er Omar Schou fra Amager ABC og Thor Jozwiak fra Korsør.

De fem bedste fra hver klub er med
Stævnet arrangeres af Farum Bokseklub og Kvik Ballerup. Begge klubber stiller med fem boksere.
– De fem bedste er med. Så er der et år til at vise, at man vil med næste gang ved at knokle for boksningen og have hjertet med sig, siger Marcus Kurszewska.
Farums Rasmus Hjorth fra revanche til gode imod Hamza Salim. Zain Ali matches stenhård imod Korsørs Luvig Kot og så skal Hamsa Khazadar i ringen til sin anden kamp, og der bliver debut til 32-årige Muhammed Tantoury, som har træner boksning i mange år, men har givet den ekstra gas det sidste halve år for at komme i ringen.
Kvik Ballerup stiller med Mohammed, David, Younes, Farhan og så Yasin Khedir, som skal i ringen med den danske U19-mester Victor Lindkvist fra Kolding.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder