Efter seks fantastiske år stopper Jesper Nielsen (tv.) som købmand i Jonstrup for at blive købmand i Helsingør. Christoffer tager over som købmand i Jonstrup. Privatfoto.

Efter seks år i Jonstrup skifter købmand Jesper Nielsen til en REMA 100o i Helsingør. Jonstrup 89s formand Bo Søgaard takker for indsatsen.
Det havde enorm betydning for Jonstrup som lokalsamfund, da REMA 1000 åbnede købmandsbutik på Jonstrupvangvej. Endnu bedre blev det med Jesper Nielsen som købmand, men nu er det snart slut. Jonstrup 89s formand hylder den populære købmand.
– Vi oplevede tydeligt Jespers ordentlighed, da han rykkede ind i Rema1000 for 6 år siden, så kunderne blev flere, kassekøerne længere og P-pladserne fyldte. Samtidig scorede Jesper højt i koncernen, som hans efterhånden mere og mere falmede banner på facaden belærte os om i månedsvis, lyder det fra Bo Søgaard.
Jonstrup 89s formand indrømmer, at man vidste, at det var på lånt tid.
– Desværre er gode Rema-købmænd eftertragtede, så vi vidste godt, at Jonstrup havde Jesper på lånt tid. Han er købmand af hjertet og véd, at forretningsmæssig succes handler om meget mere end blot kolonialvarer over disken. Og er meget sjovere end bare det.
– Jespers sociale engagement med unge mennesker og hans lokale engagement har brændt sig fast hos Jonstrupborgerne. Tirsdagstonserierne på facebook er legendariske – også de pinlige – og julesokkerne til børnene i december overskygger alt andet i butikken. Tak til Jesper for hans virkelyst i vores bydel med bl.a. loppemarked og med vinsmagninger i Jonstruphus og for foreningssponsoraterne, herunder til Jonstrup ’89 ved Kulturdagen og byens årlige juletræstænding, lyder det fra Bo Søgaard.
Jonstrup får mulighed for at sige pænt farvel til Jesper Nielsen i forbindelse med en reception i butikkens lagerrum lørdag den 18. maj klokken 12 til 16. Her kan man også møde den nye købmand Christoffer.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest