Jonstrup Jazz Festival byder på flere aktiviteter for børn.
Musikken er ikke det eneste, der trækker folk til Jonstrup Gl. Seminarium. Børnenes Festival er også i år på græsplænen ved petanque banerne. Endnu en gang får børnene mulighed for at blive sminket, bygge sit eget våben, slås med et monster, sanglege for de mindste, hoppe på hoppeborg, skabe deres egen kunst i samarbejde med Jonstrup Billedskole, og succesen med basketball fra sidste år vender tilbage.
Jonstrup Jazz Festival præsenterer hvert år en udstilling med især lokale kunstnere. I løbet af weekenden viser otte kunstnere et udvalg af deres værker. Der er både malerier, keramik, stentøjsskulpturer, litteratur, smykker mm. Dette års udstillere er Karin Retvig, Malene Heyde, Kate Piil, Anneli Mortensen, Vinnie Steinicke, Stine Helth, Lisa Damsgaard, Bodil Møller og Olav Johannisson.
I den gamle elevbygning er der ÅBEN ATELIERGANG. Kom indenfor i kunstens verden og oplev kunstnerne i deres atelierer, hvor deres værker bliver skabt. Besøg kunstnerne Lise Lykke, Nelli Lassen, Lis Bloch, Marianne Mønsted og Birthe Villaume.
Jonstrup Jazzfestival finder sted fra 16. – 18. august på Jonstrup Gamle Seminarium, Jonstrupvangvej 150. 3500 Værløse.
Køb billet med rabat frem til den 15. august: www.jonstrup-jazz.dk
Børnene i fokus ved Jonstrup Jazz Festival
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest