Brud på gasledning på Bringevej

Onsdag den 27. maj blev Bringevej afspærret, da der opstod brud på en gasledning.
I forbindelse med udrulningen af fjernvarme har der været en stribe brud på gasledninger. Proceduren er altid den samme: området afspærres, indtil den forholdsvis minimale fare for eksplosion er elimineret. Beredskabet og teknikere tilkaldes og politiet afspærrer området.
I forbindelse med gravearbejde på Bringevej, opstod der onsdag d. 27. maj cirka kl. 10 brud på en gasledning på Bringevej, og al motoriseret trafik blev straks stoppet, på grund af risiko for eksplosion.
Det afspærrede stykke var fra starten af Bringevej ved Jonstrupvej og indtil Bringevej ved Bringetoften. Der kunne ikke oplyses om varigheden af afspærringen. Dermed blev den yderste del af Bringeområdet afskåret fra resten af Jonstrup. Episoden ramte ca. 245 husstande.
Der var heldigvis råd for det.


Der ankom flere udrykningskøretøjer og en person fra Furesø Kommune, hvor sidstnævnte låste pullerten op ved gang/cykelstien til Perimetervejen overfor Bringevej 101 – 115 ind til flyvestationen, så køretøjer kunne komme ud af området via denne vej. Chikanen ved enden af gangstien nord for Værebro Å til Jonstrupvej ved Restaurant Jonstrup, blev også åbnet, så evt. udrykningskøretøjer kunne komme ind til området via denne.
Stien ved Bringevej til Perimetervejen er oprindeligt anlagt som en kørevej til mindre motorkøretøjer, men er efterfølgende blevet ændret til en fodgænger- og cykelsti med opstillede pullerter for at forhindre 4 hjulede køretøjer.
Bruddet var udbedret efter ca. halvanden time, men stadig med ulemper ved gravearbejdet på Bringevej indtil ultimo 2026.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder