Buddingevej genåbnes hen over Motorring 3

Motorvejsbroen på Buddingevej genåbnes delvist i uge 52 med denne trafikplan. Skitse: Hovedstadens Letbane.

Arbejdet med anlægget af Hovedstadens Letbane har i lang tid medført store trafikale problemer på strækningen fra Buddinge til Lyngby.
Nu meddeler Hovedstadens Letbane, at der snart er lindring.
– I uge 52 genåbnes broen delvist hen over Motorring 3 i Buddinge for biltrafik, så det er muligt at køre langs Buddingevej igen, mens de sidste arbejder udføres.
-Når broen delvist genåbnes, vil det være muligt at køre lige over broen, mens der fortsat vil være restriktioner for bilister, der kører til og fra Motorring 3. Her vil adgangsforholdene være de samme som i dag.
– Cyklister og gående har fortsat adgang på tværs af Motorring 3 via de to nye stålstibroer i hver side af vejen.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest