Bymidten 45 er udlejet – Det skal der være!

Der skal være midlertidigt vaccinecenter i Bymidten 45. Arkivfoto.

Danske Lægers Vaccineservice har lejet Bymidte 45 frem til årets udgang. Der skal være vaccinecenter i lokalerne. 
Af Mikkel Kjølby
Gågaden i Værløse Bymidte får lukket endnu et hul i butikslokalerne, men kun for en kortere periode.
Danske Lægers Vaccineservice har lejet Bymidten 45.
– Lejemålet er alene udlejet på en korttidsudlejning til Danske Lægers Vaccine Service fra den 15/9 til årets udgang, oplyser Nick Søndergaard fra EDC Erhverv, som udlejer lokalerne for Fokus Nordic.
Danske Lægers Vaccineservice har 47 klinikker fordelt over hele landet. Her i området er der klinikker i Lyngby, Ballerup og Farum. I Værløse skal der udelukkende være vaccinecenter i det 200 kvadratmeter store butikslokale.

Boghandel og café
Bymidten 45 dannede i mange årtier rammen om Bog & Idé, men kom til at stå ledigt, da Bog & Idé valgte at koncentrere kræfterne om butikken på Farum Bytorv.
En overgang var der herrefrisør i en del af lokalerne, men i januar 2021 rykkede Café Zider ind.
Den fik dog aldrig fat i lokalbefolkningen ikke mindst fordi der manglede et køkken. Café Zider lukkede i oktober 2022.
Lokalerne har siden været benyttet til kunstudstilling og pop up-butik.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *