Bymidten fejrer børnene på lørdag

Marco Martiri og Fernando Massino leverer Orangotangefesten på Scene Torvet lørdag den 30. maj kl. 11. Pressefoto.

Bymidten fortsætter jubilæumsfejringen lørdag den 30. maj med fokus på de yngste. Hele lørdagen bliver nemlig med aktiviteter, leg og underholdning for børnene.
Værløse Bymidte markerer 65-års jubilæet ved Aftenåbent fredag den 29. maj med koncerter med Tøsedrenge tur og Sussi og Drengene.
For børnene fortsætter festen lørdagen efter, hvor Værløse Bymidte skruer helt op for børnehyggen.
Bymidtens populære “maskot”, Toget Futte, kommer forbi og kører børnene rundt i Bymidten, mens der ved Kvickly Torvet bliver mulighed for at få lavet en ansigtsmaling. På Scene Torvet kan børnene prøve kræfter med Power Jumper eller tage en tur i den lille karrusel.


Kl. 11.00, er der musikalsk børneteater på scenen. Marco Martiri og Fernando Massino præsenterer det farverige og musikalske show Orangotangofesten. Her inviteres børnene med til en festlig verden, hvor alle dyr er bedste venner – fra stinkdyr til pantere. Forestillingen handler om fællesskab, venskab og glæden ved at være sammen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder