Caféstole vender hjem til Værløse Bio & Café

Værløse Bio og Café fik stjålet 40 caféstole.

Nordsjællands Politi har opklaret sagen om stjålne caféstole. Biodirektør Tine Kirkeballe henter 40 stole hjem.
Af Mikkel Kjølby
I slutningen af maj måned blev området ramt af en bølge af tyverier, hvor tyvene gik målrettet efter caféstole. Værløse Bio & Café var første offer, derefter fulgte Social Grill, Café Kaiser og Restaurant Frode.
Nu har Nordsjællands Politi afsluttet sagen om stolene fra Værløse Bio & Café.
– Jeg blev for lang tid siden kontaktet af politiet, som havde en idé om, hvor stolene stod. Nu er sagen så afsluttet, fortæller Tine Kirkeballe.
Det drejer sig om 40 cafestole. De fleste af mærket Zederkopf.
– Enten henter jeg dem eller også smider politiet dem ud. Det er superfine stole, så jeg skal ud og hente dem, fortæller Tine Kirkeballe.
I mellemtiden har Værløse Bi & Café købt 35 nye caféstole, så nu er der rigeligt at tage af
– Jeg har købt 35 nye stole og havde nogle stående i forvejen. Det er fint at få ekstra stole, men 40 ekstra er lige i overkanten. Jeg sælger nogle af dem, siger Tine Kirkeballe.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *