Christine og Marie stod for dronningens tæppe

Christine Bechameil og Marie Søegaard Tarpø brugte det store studie 3 til at udmykke tæppet efter dronningens design. Foto: Filmstationen.

Onsdag den 8. maj klokken 11 blev Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2s nye fortæppe til Pantomimen i Tivoli afsløret.
Tivoli stod på den anden ende onsdag formiddag, da Hendes Majestæt Dronning Margrethes kunstneriske side atter kom til udtryk i forbindelse med afsløringen af et nyt fortæppe til Pantomimen.
Hendes Majestæt Dronning Margrethe har designet tæppet, men selve udførelsen af designet er foregået på Filmstationen i Værløse.
Christine Bechameil og Marie Søegaard Tarpø brugte det store studie 3 til at udmykke tæppet efter dronningens design.
I forbindelse med Bechameils og Tarpøs arbejde, var Hendes Majestæt forbi studiet for at tilse arbejdet, og hvor de tre sammen rådførte hinanden og delte ideer til endelige detaljer som farven på dråberne på fjerene.
Christine Bechameil og Marie Søegaard Tarpø startede deres firma for snart 30 år siden. De har fungeret som malere på en række internationale og danske film samt teater og tv-produktioner.
I dag driver de deres virksomhed i det kreative miljø på Filmstationen i Værløse.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest