
Actionfilmen om den schweiziske folkehelt William Tell er med danske Claes Bang i hovedrollen.
Her i landet kender vi Claes Bang som storcharmør i en række TV-serier og spillefilm. I 2017 fik han et stort internationalt gennembrud i The Square.
Det har banet vejen for flere internationale roller. Nu kommer han i de danske biografer som den schweiziske folkehelt William Tell i filmen af samme navn. I ved ham som skød et æble ned af sit barns hoved. Claes Bang spiller sammen med store navne som Jonathan Pryce og Ben Kingsley. Instruktøren Nick Hamm har tidligere lavet film som Godsend og The Journey.
Filmen foregår i Schweiz i det herrens år 1307. Den schweiziske befolkning bliver stærkt undertrykt af magtfulde østrigske styrker. William Tell lever et stille liv på landet med sin familie og har svoret aldrig at begå vold efter sin tid i korstogene. Tell befinder sig dog lige pludselig uforvarende i en situation, hvor han må tage stilling i konflikten. Da den østrigske guvernør Gessler, som straf, tvinger Tell til at skyde et æble på sin søns hoved, beslutter William Tell at slutte sig til oprørerne for at stoppe blodsudgydelserne.