Copenhagen Sprint trak mange lokale på vejene

Der var forsamlet en del mennesker på toppen af Nymøllevej, da Copenhagen Sprint-feltet slog et sving mod Ganløse.

UCI-løbet Copenhagen Sprint blev en publikumstræffer i Farum og gav god reklame til Furesøbad.
Af Mikkel Kjølby
Det tog sådan cirka to gange syv minutter. Så var feltet i Copenhagen Sprint hamret igennem Farum til stor fornøjelse for mange lokale. Der var især mange tilskuere på Ryttergårdsvej ved Farum Park samt på toppen af Nymølllevej, hvor ruten drejede mod Ganløse af Farumvej.
Centerchef Peter Rosgaard, Furesø Kommune,
– Jeg har ikke hørt om større problemer. Enkelte er nok blevet “fanget” i, at udvalgte veje har været lukket i en kortere periode – også selv om alle berørte borgere (dem der bor, ud til de veje hvor løbet blev afviklet) har fået besked direkte i deres E-Boks, fortæller Peter Rosgaard, som selv var på sidelinjen.
– Jeg oplevede selv cykelløbet på Ryttergårdsvej og fornemmede en god stemning. Det så umiddelbart ud til, at intentionen om at gøre en internationalt UCI-løb til en lokal begivenhed lykkedes. Jeg fornemmede at en del havde fulgt med på TV og kom så ud og heppede på rytterne, når de kom forbi der, hvor man nu var, siger Peter Rosgaard.
Såvel kvindernes som mændenes løb blev transmitteret direkte af DR med fine helikopterbilleder fra Furesø. Et flot kig ud over Farum Sø og Furesøen, og så blev der zoomet ind på badegæsterne ved Furesøbad, som vinkede tilbage.
Copenhagen Sprint er foreløbigt sikret et år mere. Furesø Kommune bliver udelukkende involveret i forhold til trafikforholdene.
– Jeg forventer, at arrangøren vil sikre en samlet evaluering fra alle de involverede kommuner, og vi vil i den forbindelse samle alle godt inputs fra de områder og medarbejdere, der har medvirket til planlægning og afvikling i Furesø, forklarer Peter Rosgaard.

Det tog syv minutter, så var rytterne passeret igennem Farum.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder