
PostNord Danmark Rundt-feltet blev mødt af store mængder cykelentusiaster langs vejene i Jonstrup, Værløse og Hareskovby.
Et sølle sekund skilte den danske cykelhelt Magnus Cort fra den endelige sejr i den 33. udgave af PostNord Danmark Rundt. Det blev facit efter målgangen ved Bagsværd Kirke.
Det kunne ikke spolere cykelfesten langs ruten. Det var et flot skue, at se feltet hamre igennem de lokale veje. De heldigste/klogeste havde taget opstilling på Fægyden og så det flotte syn af et feltet komme og og ned af Kildebakkerne.
Oppe på toppen af bakken ved Hareskovbys byskilt på Fægyden var der regulær fest. Der var sat en trailer op, så børnene fik et super udsyn til løbet, mens det slangede sig op af Kildebakkerne.
Turen igennem Hareskov gik smertefrit på den flotte nye asfalt. Efter vinterens hærgen var det en regulær bekymring på rådhuset om, man kunne nå at få ny asfalt på Gl. Hareskovvej, inden PostNord Danmark Rundt. Det var en af grundene til, at Hareskovby blev prioriteret og fik lavet asfalt inden sommerferien.
Ude i Bagsværd kørte feltet fem gange rundt på en rundstrækning med mål på Bagsværd Hovedgade.
